Danmark er omgivet af hav på stort set alle sider, og det gør én ting helt sikker – fantastiske strande i verdensklasse! Det er ligegyldigt hvor i landet du befinder dig, så har du stort set aldrig langt til kysten. Det betyder, at du kan nyde det bløde sand, friske og klare badevand samt en frisk havbrise. Fra brede sandstrande med klitter i Vestjylland til hyggelige badebugter på Fyn og idylliske strande på Bornholm – Danmark har det hele!
Når solen står højt på himlen, og temperaturen kalder på en dukkert, er der intet bedre end at smide skoene, mærke sandet mellem tæerne og hoppe i bølgerne. Men hvor finder du de bedste strande i Danmark? Vi har samlet en liste over de smukkeste og mest populære strande fordelt på Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm. Uanset om det er børnevenlige badestrande, strande til surf, svømning eller noget helt fjerde, finder du med garanti den bedste strand i Danmark for dig herunder:
De bedste strande i Jylland
Hvidbjerg Strand
📍 Blåvand, Blåvand
Hvidbjerg Strand ved Blåvand er et paradis for strandelskere. Den brede sandstrand er perfekt til solbadning, lange gåture og en dukkert i det friske Vesterhav. Her kan du opleve de ikoniske klitter, som skaber en naturskøn ramme for en dag ved havet.
Blokhus Strand
📍 Blokhus, Vestjylland
Blokhus Strand er kendt for sit finkornede sand og de fantastiske bølger, som gør den til et populært spot for både badende gæster og surfere. Her kan du også opleve den unikke tradition med at køre bil på stranden.
Søndervig Strand
📍 Søndervig, Vestjylland
Søndervig Strand er en af de mest besøgte badestrande i Danmark. Stranden byder på perfekte bademuligheder og masser af aktiviteter som beachvolley, vandreture i klitterne og afslapning i strandstole. Hvis du planlægger en dag på stranden, så husk at tage et par komfortable badesko til stranden med, så du undgår at træde på skarpe sten.
Bellevue Strand
📍 Aarhus, Østjylland
Bellevue Strand ligger kun fire kilometer nord for Aarhus centrum og er en af byens mest populære badestrande. Her finder du en bred sandstrand med fint sand og kun få sten i vandet, hvilket gør det ideelt til en dukkert. Stranden er et oplagt sted til både solbadning og afslapning, og hvis du skal være ude længe i solen, anbefaler vi at bruge en solcreme med høj faktor for at beskytte huden.
De bedste strande på Fyn
Kerteminde Nordstrand
📍 Kerteminde, Østfyn
Denne populære badestrand tiltrækker både lokale og turister med sit rene badevand og bløde sand. Vandet er lavt langt ud, hvilket gør stranden ideel for børnefamilier. Det kan også være en god idé at have en svømmevest til ekstra sikkerhed til børnene, så de kan lege trygt i vandet.
Kerteminde Nordstrand er også et populært sted, når det kommer til vinterbadning! Så er du en af de personer, som elsker det kolde gys, er det et oplagt sted at tage hen og få en kold oplevelse. Ønsker du at kunne holde bedre på varmen under din vinterbadning, kan du her finde hele vores udvalg af vinterbadning udstyr.
Hasmark Strand
📍 Hasmark, Nordfyn
En skøn badestrand med lavt vand og fine faciliteter. Her finder du også en stor legeplads, så børnene kan få brændt energi af efter en dukkert. For en endnu sjovere oplevelse kan du tage et stabilt paddleboard til sjov på vandet med og udforske vandet fra en ny vinkel.
De bedste strande på Sjælland
Hornbæk Strand
📍 Hornbæk, Nordsjælland
Hornbæk Strand er en af Sjællands mest kendte strande og har en skøn feriestemning. Her finder du brede sandstrande, hyggelige caféer og gode bademuligheder. Hvis du vil prøve kræfter med bølgerne, er det oplagt at tage et surf board til begyndere med og få en fed oplevelse på vandet.
Gudmindrup Strand
📍 Højby, Nordvestsjælland
En af Odsherreds absolut bedste strande. Med sit lave vand og brede sandstrand er den perfekt til både børnefamilier og dem, der vil nyde en afslappende dag i solen. Her kan du også tage en praktisk vandkikkert til undervandseventyr med og udforske livet under vandoverfladen.
Bellevue Strand
📍 Klampenborg, Nordsjælland
Bellevue Strand på Sjælland er en af de mest ikoniske badestrande i Danmark med sin smukke beliggenhed ud til Øresund. Stranden, der ligger i Klampenborg nord for København, er kendt for sin fine sandstrand og historiske tilknytning til arkitekten Arne Jacobsen, som designede det ikoniske Bellevue Strandbad og de omkringliggende hvide bygninger.
Den er let tilgængelig både på cykel, i bil og med tog, hvilket gør den til et populært valg for strandgæster fra hele hovedstadsområdet. Hver sommer strømmer hundredtusindvis af besøgende hertil for at nyde solen, havet og den afslappede stemning.
For at få den bedste oplevelse kan det være en fordel at tage et hurtigtørrende microfiber håndklæde med, da det hurtigt tørrer og ikke fylder meget i tasken.
De bedste strande på Bornholm
Balka Strand
📍 Nexo, Bornholm
Balka Strand er en af Bornholms mest populære badestrande, især blandt børnefamilier. Den har det fineste, hvide sand og lavt, roligt vand, der gør den ideel til både små og store badegæster. Stranden strækker sig over cirka en kilometer langs østkysten, mellem Nexø og Snogebæk, og byder på en hyggelig, afslappet stemning. Der er gode parkeringsmuligheder tæt på stranden, så det er nemt at komme til en dag med sol, sand og vand.
Hvis du vil undgå solskoldning, kan en UV-beskyttende lycra trøje være en god idé og samtidig er et par strandsko ideelle, da de beskytter dine fødder mod sten og skarpe genstande.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål om strande i Danmark
Hvilken er den bedste strand i Danmark?
Der er mange fantastiske strande i Danmark, og hvilken der er bedst afhænger af, hvad du leder efter. Hvis du vil opleve Vesterhavets vilde bølger, er Blokhus Strand et godt bud, mens Gudmindrup Strand i Odsherred er ideel til børnefamilier. Balka Strand på Bornholm er perfekt for dem, der elsker lavt vand og fint sand.
Er der nudiststrande i Danmark?
Ja, Danmark har flere nudiststrande, hvor naturister kan nyde solen i fred. Faktisk er det lovligt at bade nøgen på alle danske strande, så længe du tager hensyn til andre. Dog findes der særlige strande, som er kendt for at være populære blandt naturister, f.eks. Børsmose Strand i Vestjylland og Bellevue Strand i Klampenborg.
Findes der strande med palmer i Danmark?
Ja, i Frederikshavn kan du opleve Palmestranden, hvor der hver sommer plantes ægte palmer for at skabe en eksotisk strandstemning. Palmestranden har beachvolleybaner, loungeområder og en afslappet atmosfære, som tiltrækker både lokale og turister.
Det er en perfekt strand at besøge, hvis du vil nyde en dag med sol og vand, og måske slappe af i en blød badeponcho efter svømmeturen.
Må man slå telt op på stranden i Danmark?
Nej, det er som udgangspunkt ikke tilladt at slå telt op direkte på stranden i Danmark. Du må dog gerne overnatte under åben himmel på de fleste offentlige strande. Hvis du ønsker at campere i nærheden af en strand, findes der også mange campingpladser tæt på kysten.
Må jeg have sex på stranden i Danmark?
Offentlig sex er ikke tilladt i Danmark og kan føre til en bøde, hvis nogen føler sig generet. Hvis du vil undgå problemer, er det bedst at holde de romantiske aktiviteter til mere private steder.
Må jeg holde bryllup på stranden i Danmark?
Ja! Det er muligt at blive viet på stranden i Danmark, og mange vælger netop den smukke, naturlige kulisse til deres store dag. Dog skal du have tilladelse fra den pågældende kommune, og det er en god idé at koordinere med en vielsesmyndighed for at sikre, at alt er i orden.
Er der private strande i Danmark?
Langt de fleste strande i Danmark er offentlige, men der findes enkelte private strande, typisk i forbindelse med sommerhuse eller hoteller. Dog gælder den danske naturbeskyttelseslov, som sikrer offentlig adgang til stranden – så længe du holder dig mindst 50 meter fra private boliger.
Hvad betyder de forskellige flag på stranden?
Når du besøger en strand i Danmark, kan du ofte se forskellige flag, der signalerer forholdene i vandet. Det er vigtigt at kende deres betydning for at bade sikkert. Læs vores komplette guide til flag på stranden og lær, hvad de forskellige farver betyder.
Læs mere
Hvis du nogensinde har stået på stranden og lyttet til surfere tale, har du sikkert hørt udtryk som barrel, wipeout og dawn patrol uden helt at vide, hvad de betyder. Surfing er mere end bare en s...
Måske tænker du på kælkebakker, når vi taler om bobslæde, men der findes også vintersportsgrenen, bobslæde...