Våddragt til dykning – Dyk komfortabelt, sikkert og varmt
Hos SURFMORE har vi samlet et skarpt udvalg af våddragter til dykning, der er designet til at give dig varme, bevægelsesfrihed og beskyttelse, uanset om du snorkler i Sydeuropa eller dykker i danske fjorde. En god våddragt er et must-have, da den gør, at du kan opholde dig i vandet i længere tid, men at du samtidig også kan holde varmen – og helt uden at gå på kompromis med pasform og fleksibilitet.
Hvad er en våddragt til dykning?
En våddragt til dykning er fremstillet i neopren og fungerer ved at lade en tynd vandfilm trænge ind mellem hud og dragt. Kroppens varme opvarmer herefter vandet, hvilket skaber et isolerende lag, der beskytter dig mod kulde. Tykkelsen på neoprenen afgør, hvor godt du er beskyttet – og hvilken type dykning dragten egner sig til.
Du kan finde alt fra 3 mm shorties til varme klimaer til 7 mm heldragter til kolde danske farvande. Er du til snorkling, teknisk dykning eller bare vil være i vandet hele året rundt, har vi noget, der passer til dig.
Du kan blandt andet se vores meget tykke våddragter til vinter, hvis du skal bruge en dragt, der kan klare kulden.
Våddragter til dykning i Danmark
Vandet i Danmark kan være koldt – selv om sommeren. I de varmere måneder, hvor temperaturen ligger omkring 15-20 grader, vælger mange en 5 mm våddragt som et godt kompromis mellem varme og bevægelsesfrihed, men i de varmeste måneder kan en 3 mm også gå an. Til efterår og vinter, hvor temperaturen kan falde betydeligt, anbefales en tykkere våddragt i 6 mm eller 7 mm og gerne med en varm neopren hætte tilkoblet. Dykker du hele året, kan det også være relevant at kigge mod en tørdragt.
Våddragt til dykning i udlandet
Skal du ud og rejse, er det vigtigt at tjekke klimaet og vandtemperaturen på destinationen. Til varme farvande som Maldiverne, Thailand eller Egypten, kan du typisk nøjes med en 3 mm våddragt eller en kortærmet shorty våddragt. Til snorkling, hvor du primært befinder dig ved overfladen, giver selv tynde våddragter nok beskyttelse.
Våddragt til dykning: Herre vs. dame – hvad skal du vælge?
Hos SURFMORE har vi våddragter til dykning til både damer og herrer – hver med særlige fordele, der matcher kroppens anatomi.
Våddragter til damer er designet med fokus på kvindekroppens former og behov. De har en tættere pasform, bedre ergonomi og fleksibilitet, hvilket sikrer både komfort og effektiv isolering under vandet. Du finder dem i flere tykkelser og snit, så du kan vælge den model, der passer bedst til dine behov.
Se hele vores udvalg af våddragter til damer.
Våddragter til herrer har typisk et mere rummeligt snit omkring skuldre og hofter og er optimeret til maksimal bevægelsesfrihed og funktion. De fås ligeledes i flere neopren-tykkelser, så du er dækket ind – uanset om du dykker i varme eller kolde vande.
Se vores våddragter til herrer.
Hvordan vælger jeg den rigtige våddragt?
Det afhænger af:
Vandtemperatur(jo koldere, jo tykkere dragt)Type af dykning(scubadykning, fridykning, snorkling)Pasform og kropstypeBevægelsesfrihed og øvrigt udstyr
Hvis du er i tvivl om, hvilken tykkelse eller model du skal vælge, så tøv ikke med at kontakte os. Vi hjælper dig gerne på vej, så du får det rette udstyr til netop det, som du skal.
Køb våddragt til dykning hos SURFMORE
Hos os finder du et bredt udvalg af våddragter til både nybegyndere og øvede. Vores sortiment omfatter modeller til herrer, damer og modeller til kolde vintermåneder. Vi har udvalgt våddragter, vi selv ville dykke i, og som opfylder kravene til komfort, funktionalitet og holdbarhed.
Find din nye våddragt til dykning hos SURFMORE – og gør dig klar til dit næste undervandseventyr!
FAQ – Våddragter til dykning
Hvilken tykkelse våddragt skal jeg vælge til dykning i Danmark?
Til sommerdykning i Danmark anbefales en 6-7 mm våddragt. Til vinterdykning bør du overveje en tørdragt eller en kraftig 2-delt våddragt med hætte.
Hvad er forskellen på en våddragt og en tørdragt?
En våddragt lader en smule vand slippe ind og bruger kroppens varme til at opvarme det, mens en tørdragt holder dig helt tør og isoleret – ideel til meget kolde forhold.
Er der forskel på våddragter til mænd og kvinder?
Ja, våddragter til damer er designet med pasform og ergonomi, der passer til kvindekroppens former. Det sikrer bedre komfort, isolering og bevægelsesfrihed.
Kan jeg bruge den samme våddragt til både snorkling og dykning?
Det kommer an på vandtemperaturen og intensiteten. En 3 mm shorty er god til snorkling i varmt vand, mens dykning i koldere temperaturer kræver en tykkere heldragt.