Tager du på stranden for at nyde solen, havet og måske en lille session på dit eget SUP board, har du højst sandsynligt lagt mærke til de forskellige flag, der vejer i vinden. Men hvad betyder de egentlig – og hvad skal du som gæst på stranden være opmærksom på?
Flag på stranden er en vigtig faktor, når det kommer til sikkerheden ved kystområder i Danmark, men også udland. De signalerer, hvornår det er sikkert at bade, om der er fare for strøm eller dårligt vejr, men også om der gælder særlige regler – f.eks. om du må have din hund med.
Vi gennemgår herunder de forskellige strandflag, betydningen bag og hvorfor det er vigtigt at kende dem, når du færdes på stranden.
Blåt flag på stranden – Kvalitet og miljø
Et blåt flag på stranden er et af de mest kendte symboler for strandkvalitet. Det signalerer, at stranden lever op til høje standarder for miljø, vandkvalitet og sikkerhed.
Mange strande med blåt flag har regler for hunde, og hvis du planlægger at tage din firbenede ven med, bør du tjekke, om det er en hundevenlig strand eller om der gælder særlige restriktioner i højsæsonen. Husk sikkerhed til din hund!
Rødt flag på stranden – Badeforbud!
Et rødt flag betyder fare! Når du ser et rødt flag, er det fuldstændig forbudt at bade. Det kan skyldes stærk strøm, høje bølger eller forurening i vandet. Hvis du er ude på åbent vand, f.eks. på et paddleboard, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på flagene og altid bære en sikker redningsvest.
Gult flag på stranden – Pas på!
Et gult flag betyder, at badeforholdene ikke er optimale, men det er stadig muligt at gå i vandet med forsigtighed. Hvis du elsker at udforske kysten med et oppusteligt SUP board i høj kvalitet, er det en god idé at tjekke vejret og strømforholdene, før du begiver dig ud på vandet.

Gult og rødt flag på stranden – Trygge badezoner
Ser du et gult og rødt flag på stranden, markerer det et område, hvor livredderne holder ekstra øje. Her er badeforholdene de bedste, og det er et sikkert sted at hoppe i vandet.
Orange flag på stranden – Ingen livreddere på vagt
Et orange flag betyder, at der ikke er nogen livreddere på vagt. Hvis du elsker vandsport og planlægger en session med et surfboard til danske forhold, er det vigtigt at være ekstra opmærksom på vejrforholdene og tage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Sort flag på stranden – Ekstra farligt!
Et sort flag er sjældent, men betyder ofte ekstrem fare. Det kan være pga. voldsomt vejr eller farlige strømforhold. I nogle tilfælde kan et sort flag også signalere, at stranden er lukket for offentligheden. Hvis du surfer eller dyrker vandsport i barske forhold, kan det være en god ide med en badeponcho til hurtig omklædning, så du kan holde dig varm efter turen i vandet.
Grønt flag på stranden – Fri leg!
Et grønt flag er det bedste signal, du kan få. Det betyder, at vejret er godt, bølgerne er rolige, og der ikke er nogen synlige farer i vandet. Perfekte forhold til en dag med surfing og leg på stranden!
For at bade sikkert er det vigtigt at kende betydningen af de forskellige flag på stranden. Offentlige myndigheder og sikkerhedsorganisationer bruger disse flag til at advare badegæster om farlige forhold i vandet. Du kan finde en officiel oversigt over flag og skilte på danske strande hos Respekt for Vand, hvor du også kan lære mere om sikker adfærd ved kysten.
Sikkerhed på stranden – Husk det rigtige udstyr
Uanset om du surfer, SUP’er eller bare nyder stranden, er det vigtigt at have det rette udstyr med. Hvis du planlægger en længere tur på vandet, kan et par neopren handsker til kolde dage være en stor fordel. Derudover kan et par billige badesko også være relevante, da de sikrer dig varme og beskyttelse mod genstande på stranden, som kan være skarpe og skadelige.
Konklusion – Hold øje med flagene og nyd stranden sikkert
At kende betydningen af flag på stranden kan gøre en stor forskel for din sikkerhed. Uanset om du er ude at bade, surfer eller bare nyder solen, er det vigtigt at respektere flagene.
Husk også at tage det rette udstyr med – det gør strandturen både sjovere og tryggere!
FAQ – Ofte stillede spørgsmål om flag på stranden
Hvad betyder flagene på stranden?
Flag på stranden signalerer badeforhold og sikkerhed. Grøn betyder sikkert, gult advarer om forsigtighed, og rødt betyder badeforbud.
Må man tage sin hund med på en strand med blåt flag?
Det afhænger af stranden, men mange strande med blåt flag har restriktioner for hunde i sommermånederne.
Hvad betyder et rødt flag på stranden?
Et rødt flag betyder badeforbud pga. stærk strøm, høje bølger eller forurening.
Hvad betyder et sort flag på stranden?
Et sort flag betyder ekstrem fare eller total strandlukning.
Hvor kan jeg se, om en strand har blåt flag?
Du kan finde strande med blå flag på Friluftsrådet hjemmeside eller se efter det blå flag på stranden.
Læs mere
Tag dit vandscooter bevis – Få lov til at sejle jetski i Danmark Har du intentioner om at give den fuld ga...
Vand i øret kan hurtigt blive en frustrerende oplevelse, gøre ondt og nedsætte din hørelse. Det er desværr...