Cold Hawaii i Klitmøller er et sandt paradis for surfere og vandsportsentusiaster, der søger de bedste bølger i Danmark. Beliggende langs den vilde jyske vestkyst er Cold Hawaii kendt for sine perfekte bølger, stærke vinde og unikke surfkultur. Men hvorfor kaldes det egentlig Cold Hawaii, og hvad gør området så specielt? Læs med her og få en komplet guide til Danmarks surfing hovedstad!
Hvorfor kaldes Klitmøller for Cold Hawaii?
Cold Hawaii har sin oprindelse i Klitmøller, men begrebet dækker faktisk over en række surfspots langs kysten i Thy. Navnet blev skabt af surfere, der sammenlignede de fantastiske forhold i området med Hawaii – bare med koldere temperaturer! Området har over 30 surfspots, hvilket gør det til et af de bedste steder for surfing i hele Nordeuropa og et sandt paradis for os danskere, der elsker surfing!
I 1980’erne begyndte udenlandske surfere at opdage Klitmøller, og siden da har stedet vokset sig til en ægte surfing destination for folk i hele verden. I dag er Cold Hawaii vært for flere internationale surf-konkurrencer, som blandt andet inkluderer Cold Hawaii PWA World Cup og Cold Hawaii Games.
Hvordan er surf forholdene i Cold Hawaii?
Vejrforholdene i Cold Hawaii skaber ideelle rammer for surfing året rundt. Kombinationen af kraftige vinde fra Nordsøen og de unikke kystforhold giver stabile bølger, der gør området perfekt til både begyndere og erfarne surfere. Vindretningen spiller en afgørende rolle for bølgeforholdene. Vinde fra vest og nordvest skaber ofte de bedste bølger, mens fralandsvind fra øst giver glatte, perfekte forhold for mere teknisk surfing. Tidevandet har også en vis indflydelse, selvom det ikke er så markant som i mange andre surf-destinationer.
Måske er du ikke ivrig efter at komme i bølgerne i de kolde vintermåneder, men bare rolig, i Cold Hawaii er der gode bølger året rundt. Herunder har du en oversigt over, hvordan forholdene er i de fire årstider:
- Sommer (juni-august): Sommermånederne byder på mindre bølger og mildere vinde, hvilket gør det til den bedste tid for begyndere og SUP-entusiaster. Vandtemperaturen er behagelig (typisk mellem 14-18°C), og dagene er lange. Dog kan der stadig komme solide dønninger, især i august, når efterårssæsonen nærmer sig.
- Efterår (september-november): Efteråret er højsæson for surfing i Cold Hawaii. Kraftigere lavtryk fra Atlanterhavet giver hyppigere og større bølger, ofte mellem 1-3 meter. Det er også en af de mest populære perioder for erfarne surfere, da vinden er mere stabil, og temperaturerne stadig er relativt milde.
- Vinter (december-februar): Vinteren byder på de største bølger og de mest udfordrende forhold. Store nordvestlige storme kan skabe dønninger på over 4 meter, hvilket gør vinter surfing til en oplevelse for de mest øvede. Vandtemperaturen falder til 4-8°C, så en vinter våddragt til herre eller dame er at foretrække med passende neopren hætte med varme, neopren handsker og luffer og neopren sko med greb er essentielt udstyr. Til gengæld er der færre surfere i vandet, og man kan ofte få de bedste bølger for sig selv.
- Forår (marts-maj): Foråret er en overgangsperiode med varierende forhold. Bølgerne kan stadig være store i marts, men bliver generelt mindre stabile frem mod maj. Temperaturerne stiger langsomt, og vinden kan være skiftende. For øvede surfere kan marts og april stadig give nogle gode sessions, mens maj ofte er mere velegnet til begyndere.
Cold Hawaii er en af de få surf-destinationer i Europa, hvor der er bølger året rundt, hvilket gør det til et ideelt sted for både lokale og internationale surfere. Har du brug for en dragt, der kan klare alle årstider, kan du se vores fulde udvalg af våddragter.
Vil du vide mere om ekstreme bølger og deres dannelse? Læs vores blogindlæg om de største bølger i verden.
De bedste surfspots i Cold Hawaii
Cold Hawaii har mere end 30 unikke surfspots, men nogle er mere kendte end andre. Herunder kan du danne dig et kort overblik over de vigtigste og bedste spots (ifølge os):
Klitmøller – Det klassiske surf spot!
Bedst til: Surfing, SUP, windsurfing
Klitmøller er hjertet af Cold Hawaii og det mest populære spot. Med en bred sandstrand og stabile bølger er det perfekt for både begyndere og øvede surfere. Stedet fungerer godt til manøvredygtige SUP boards på rolige dage og er også et populært sted for windsurfing, især når vinden kommer fra vest eller nordvest.
Er du på surf board i Klitmøller, skal du huske surf voks til dit board, men også en sikker surf leash, så du har styr på dit udstyr, og det ikke rammer ind i andre surfere.
Faciliteter: Surfskoler, -butikker, caféer og overnatning tæt på.
Hanstholm – Stærk strøm og store bølger
Bedst til: Kitesurfing, windsurfing, avanceret surfing
Hanstholm er et af de vildeste spots i Cold Hawaii. Med kraftige strømme og store bølger er det mest for erfarne surfere. Windsurfere og kitesurfere elsker stedet på grund af de stærke vinde, der kan give fantastisk surfing på de rette dage.
Alt efter forholdene, er det altid en god ide, at du dækker dig ind rent sikkerhedsmæssigt. Derfor kan det være en god ide at vælge en impact vest til surf eller en svømmevest i høj kvalitet.
Faciliteter: Parkering tæt på vandet, men få faciliteter i nærheden af spottet.
Vigsø – Varierede forhold til flere surf discipliner
Bedst til: Surfing, SUP, wing-foil
Vigsø er et alsidigt spot med bølger, der varierer i størrelse afhængigt af vind- og vejrforhold. Stedet har en mole, som skaber gode bølger til almindelig surfing på surfboard , mens de mere beskyttede områder er gode til SUP og begyndere i wing-foil.
Faciliteter: Begrænsede faciliteter, men naturskønt område.
Nørre Vorupør – Bølger til alle niveauer
Bedst til: Surfing, SUP, wing-foil
Nørre Vorupør har en lang kystlinje med varierende forhold, som gør det godt til både begyndere og øvede surfere. Er du Stand Up Paddler vil du sætte pris på de mere rolige dage, mens wing-foil surfere kan nyde de stabile vinde længere ude.
Faciliteter: Gode parkeringsforhold, caféer og overnatningsmuligheder i nærheden.
Bunkers – Et af de mest ekstreme spots
Bedst til: Surfing, windsurfing
Bunkers er kendt for sine kraftige bølger og er kun for erfarne surfere. Det er et af de bedste steder i Cold Hawaii til hardcore surfing og surfing på det bedste windsurfing udstyr på stormfulde dage.
Faciliteter: Ingen faciliteter direkte ved spottet, så du skal være godt forberedt.
Agger – Perfekt til kitesurfing og wing-foil
Bedst til: Kitesurfing, wing-foil
Agger er kendt for sine lange strande og stabile vindforhold, hvilket gør det til et paradis for kitesurfere. Er du på wing-foil udstyr, vil du også nyde af de åbne vandforhold, der giver god plads til at eksperimentere med foiling.
Faciliteter: Parkering tæt på stranden, men få øvrige faciliteter.
Krik Vig – Perfekt til begyndere
Bedst til: SUP, kitesurfing for begyndere
Krik Vig er et af de mest beskyttede spots i Cold Hawaii, da det ligger i Limfjorden. Det rolige vand gør det til et ideelt sted for SUP og for begyndere, der gerne vil lære deres kitesurf udstyr at kende uden at blive kastet rundt af store bølger.
Faciliteter: Gode parkeringsforhold og faciliteter i nærheden.
Vil du udforske flere surfspots i Danmark? Se vores guide til de bedste surfspots i Danmark.
Surfkultur og fællesskab i Cold Hawaii
Cold Hawaii handler ikke kun om surfing – det er også et livsstilsmiljø med en stærk fællesskabsånd. Området tiltrækker surfere, naturelskere og eventyrlystne fra hele verden, og den afslappede atmosfære i Klitmøller gør det til et unikt sted at opleve den danske surfkultur.
Hvert år afholdes flere store events, som samler både professionelle og fritidssurfere:
- Cold Hawaii Games: En årlig begivenhed, der kombinerer forskellige surf-discipliner såsom windsurfing, kitesurfing, SUP og traditionel surfing. Eventet inkluderer også løb, yoga og fællesaktiviteter, der fejrer den aktive livsstil.
- Cold Hawaii PWA World Cup: En del af verdensmesterskabet i windsurfing, hvor nogle af de bedste windsurfere konkurrerer i de barske bølger. Dette event har sat Cold Hawaii på verdenskortet og trækker hvert år et stort internationalt publikum.
- Cold Hawaii Surf & Film Festival: En fejring af surferkulturen gennem film, foredrag og workshops. Festivalen præsenterer inspirerende surf-historier og skaber et fællesskab omkring livsstilen i Cold Hawaii.
Lokale surfskoler og camps tilbyder undervisning og udlejning af udstyr, hvilket gør det nemt for nybegyndere at komme i gang. Efter en dag på vandet samles surfere på de hyggelige caféer i Klitmøller for at dele oplevelser og nyde den afslappede stemning.
Hvor kan man overnatte i Klitmøller?
Hvis du planlægger en surf tur og/eller ferie til Cold Hawaii, er der mange gode overnatningsmuligheder, uanset om du er til en autentisk surf camp, camping i naturen eller komfortable ferieboliger.
Surf camps i Cold Hawaii – disse skal du kende!
Surf camps, skoler & vandrehjem – For den fulde surfing oplevelse kan du bo på en af de lokale surf camps, hvor fællesskab og gode vibes er i fokus. Cold Hawaii Surf Camp tilbyder både overnatning, surf lektioner og socialt samvær med andre surfere. Nystrup Camping Klitmøller er en populær campingplads tæt på havet, hvor du kan bo i telt, hytte eller autocamper.
SurfPro
SurfPro er en af Cold Hawaii’s førende surfskoler med en moderne tilgang til surfundervisning og et bredt udvalg af vandsportsaktiviteter. Her kan du ikke kun lære at surfe, men også prøve kræfter med windsurfing, wingsurfing og SUP. SurfPro’s surfcamps er særligt velegnede til familier, par og solo rejsende, der ønsker en aktiv ferie i naturskønne omgivelser. Gæsterne indlogeres på et hyggeligt guesthouse med fri adgang til alt udstyr og faciliteter som brændefyret sauna. Med erfarne instruktører og en afslappet atmosfære er SurfPro det perfekte sted at kombinere læring, eventyr og afslapning ved Vesterhavet.

Viking Surf House
Viking Surf House skiller sig ud med sin passionerede tilgang til surfing og det stærke fællesskab blandt surfere i Klitmøller. Stedet drives af erfarne surfere, der brænder for at dele deres kærlighed til bølgerne med nye elever. Der tilbydes daglige surf lektioner, fri afbenyttelse af udstyr og en hyggelig surfcamp med overnatning i alt fra fælleshuse til luksuriøse værelser. Bølgerne i Thy er ideelle for både begyndere og øvede, og teamet sikrer, at du altid surfer på de bedste spots. Når du ikke er i vandet, kan du nyde Klitmøllers unikke atmosfære, slappe af i Viking Surf House’s loungeområde eller udforske den smukke Nationalpark Thy.
Cold Hawaii Surf Camp
Cold Hawaii Surf Camp tilbyder en autentisk surfing oplevelse i hjertet af Klitmøller, Danmarks hovedstad for surfing. Campen er kendt for sine professionelle undervisere, der guider både begyndere og øvede surfere gennem de imponerende bølger i Cold Hawaii. Med et stærkt fokus på fællesskab og bæredygtighed skaber campen en unik atmosfære, hvor gæster ikke bare lærer at surfe, men også bliver en del af den lokale surfkultur. Der tilbydes forskellige kurser, både for børn og voksne, samt camps med inkluderet overnatning og sociale aktiviteter. Uanset om du drømmer om at stå på dit første board eller forbedre din teknik, er Cold Hawaii Surf Camp et fantastisk sted at tage næste skridt i din surfing rejse.
Leder du efter de bedste surfskoler med og uden overnatning, kan i vores blogindlæg læse om Danmarks bedste surfskoler.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål om Cold Hawaii
Hvad er Cold Hawaii?
Cold Hawaii er en samling af surfspots langs Thy-kysten, med Klitmøller som epicenter.
Hvorfor hedder det Cold Hawaii?
Navnet kommer fra områdets surfing forhold, der minder om Hawaii – bare i koldere forhold!
Hvor ligger Cold Hawaii?
Cold Hawaii strækker sig langs den jyske vestkyst i Thy, primært omkring Klitmøller.
Hvorfor er surfing i Cold Hawaii godt?
Området har stabile bølger, stærke vinde og en unik surfkultur, hvilket gør det perfekt til surfing.
Hvad kan man lave i Klitmøller udover at surfe?
Udover surfing kan du nyde naturen, tage på vandreture og opleve den hyggelige bystemning. Derudover findes der også events som Cold Hawaii Games, Cold Hawaii PWA World Cup, fester og filmfestivaler.
Læs mere
Når det gælder vintersportsgrene, er bobslæde en af de hurtigste discipliner, hvor præcision, fart og team...
Mexico er en drømmedestination for surfentusiaster, med fantastiske bølger, varme temperaturer og en afsla...